Hvis du har spørgsmå eller ønsker at tilmelde digl, er du meget velkommen til at kontakte:

Adm. leder

Bente Kildeby

bk@fhavnhs.dk
9620 5563

Grundforløb

Handelsskolens grundforløb - HG - er din indgang til en erhvervsuddannelse – og tager typisk to år. Her bliver du præsenteret for de forskellige uddannelser og fag inden for detail, handel og kontor.

Vi starter nye hold

Vi har vi flere forskellige indgange, så du kan få den bedst mulige start på din uddannelse. Den ordinære HG er for dig, der ønsker at starte i august. HG januar er for dig, der vil starte i januar. Mens HG flex er for dig, der har brug for ekstra støtte. Sidst har vi HGV for dig over 23 år - og HGS for studenter eller andre med merit til at tage en HG på bare 12 uger.

Grundforløbspakker

Når du starter på HG har du selv mulighed for at tone din uddannelse inden for fire forskellige grundforløbspakker. Forskellen på de fire pakker er primært valgfagene – og dermed de fag, der er målrettet det, du gerne vil arbejde med.

  • HG Detail – et forløb, hvor du forventer ansættelse indenfor detail eller handel. Du kan vælge mellemniveau (D-niveau) eller højniveau (C-niveau) i flere fag. Målet er at blive uddannet som salgs- eller handelsassistent. Den mest typiske uddannelsestid er 4 år (2 år på grundforløbet og 2 år i lære). Hvis du kan opnå merit i et eller flere fag, vil uddannelsestiden kunne afkortes. Dine valgfag vil være dekoration og klar til butik.
  • HG Almen - kan du vælge, hvis du ønsker tysk og matematik. Du har i øvrigt mulighed for at vælge øvrige fag på mellem- eller højniveau. Målet med uddannelsen er ansættelse indenfor detail, handel eller kontor.
  • HG Kontor - et forløb, hvor du forventer ansættelse indenfor kontor – privat eller offentlig. Du har højniveau (C-niveau) i de fleste fag. Valgfag her vil bl.a. være klar til kontor.
  • HG Flex – et forløb hvor du har forholdsvis lave niveauer i de fleste fag. Her får du ekstra opmærksomhed og støtte. Målet med HG-flex er butiksmedhjælperuddannelsen (E-niveau i de fleste fag), men med mulighed for opkvalificering til fx salgsassistent
  • HG Praktik (praktikadgangsvejen eller ny mesterlære) – for dig der ønsker at starte direkte i lære i en virksomhed uden at have taget grundforløbet på handelsskolen først. Der vil blive udarbejdet en individuel plan over dit uddannelsesforløb.

Valget af grundforløbspakke sker i samarbejde med skolens studievejledning. Uanset hvilken pakke du vælger, får du en afvekslende dagligdag på handelsskolen, hvor vi arbejder med teori, projekter og praktiske forløb. Vi tager på studieture, besøger virksomheder og får besøg af gæster fra erhvervslivet.