Vi samarbejder med Skandinaviens største guideskole

Service & Co

Guideskole

- oplev verden med hg

Har du lyst til at fremme din personlige udvikling samtidig med, du udvikler sproglige og kulturelle kvalifikationer? Nu er det muligt for både hg2- og hgs-elever at deltage i Guideskolen. Uddannelsens bærende idé er at fremme din personlige udvikling, selvstændighed, ansvarlighed samt udvikle dine sproglige og kulturelle kvalifikationer. Dette foregår ved internationale kontakter og ca. fem uger i Spanien.

I løbet af opholdet får du intensiv undervisning af anerkendte instruktører i alt fra salgsteknik, kommunikation og teambuilding til førstehjælp, serviceteknik og præsentationsteknik. Kurset foregår på et hotel tæt på strand og storbylivet i Barcelona. Du bor på dobbeltværelse og har halvpension inkluderet i opholdet.

Over 200 timers anderledes undervisning

Da du har stort udbytte af dette ophold, skal du naturligvis også yde en stor indsats. Du skal med andre ord være indstillet på undervisning både lørdag og søndag. Undervisningen fordeler sig på følgende fag:

  • Salg og service
  • Psykologi og service
  • Personligt salg
  • Tema, rejseliv
  • Førstehjælp
  • Eksamen og samtaler

Guideskolen er for dig, der ønsker at blive udfordret og møde nye unge mennesker. Du får et fantastisk netværk og venskaber med unge mennesker fra hele landet. Vi arbejdede sammen som guideteams – og arrangerede alt fra velkomstmøder og udflugter til foredrag og underholdning. Det stiller krav til både samarbejdsevner og deadlines – og man bliver bevidst om, at man kan arbejde sammen med mange forskellige personligheder, når det gælder. På guideskolen kan du se frem til at blive undervist i et levende miljø, hvor ikke to dage er ens - og hvor der samtidig stilles krav til den enkelte.

Katrine Cecilie Lyngby, 18 år, HG2C, 2009