Iværksætteri

Iværksætteri

Handelsgymnasiet

Er du den fødte iværksætter?

Har du lyst til at skabe noget nyt, fx en ny virksomhed, et nyt produkt eller en ny serviceydelse, er studieretningen Iværksætteri helt sikkert noget for dig. En vigtig del af denne studieretning er nemlig arbejdet med innovation og iværksætteri. Det sker ved, at du og din klasse arbejder med projektet ”Company Progamme”. Meget kort går ”Company Programme” ud på, at du og dine klassekammerater skal starte og drive en virksomhed. I den forbindelse får I mulighed for at deltage i lokale, regionale og landsdækkende messer med jeres virksomhed. På messerne møder I elever fra andre handelsskoler – og jeres virksomhed bliver bedømt af erhvervsledere fra større virksomheder.

Faget Innovation B giver i samspil med Afsætning A gode redskaber til at udvikle dine egne ideer til at skabe eller starte en virksomhed. Det kan også give en god forståelse for, hvilke ideer der ender med at skabe succesfulde virksomheder. Med andre ord lærer du, hvordan man kan omsætte en idé til et produkt eller serviceydelse, som kan sælges på et marked. Som supplement til studieretningsfagene skal du vælge endnu et A-fag. Her kan du vælge mellem International Økonomi A, Virksomhedsøkonomi A, Matematik A eller Tysk A.

Vi arbejder bl.a. med iværksætteri ved at opnå kendskab til forskellige typer af virksomheder. Herunder sætter vi fokus på opstart og drift af virksomheder samt udarbejdelse af konkrete forretningsplaner og budgetter for en nystartet virksomhed, ligesom vi naturligvis også analyserer allerede eksisterende virksomheder.

I forbindelse med studieretningsfagene skal du udarbejde et studieområdeprojekt. Dette giver dig mulighed for at fordybe dig i en eller flere erhvervsvirksomheder.
Projektet kunne således omfatte en præsentation samt nærmere undersøgelse og analyse af en bestemt virksomhed. Du kan også udarbejde et projekt, hvor du sammenligninger to eller flere virksomheder.

Der er en studietur på denne studieretning. Den er placeret på uddannelsens andet år. Herudover vil der være et antal mindre ture i forbindelse med Company Programme.

Maja 17 år, Handelsgymnasiet

Jeg har altid drømt om at blive selvstændig. På studieretningen iværksætteri bliver vi skolet i at starte egen virksomhed. Jeg glæder mig blandt andet til, at vi på andet år får mulighed for at arbejde med innovation i et markedsmæssigt perspektiv. Vi arbejder struktureret og målrettet i klassen - og får meget ud af både undervisningen og vores konkrete arbejde med teorierne gennem forskellige cases.

Vil du læse videre efter du har fået din studenterhue?

Vil du vide mere om hvad din HHX med studieretning Iværksætteri giver dig adgang til, når du skal læse videre kan du på UdannelsesGuidens hjemmeside bruge Adgangskortet til at finde frem til dine muligheder.

Du skal vælge din ungdomsuddannelse og dine fag samt niveau.

Adgangskrav

Bestået 9. klasse

Varighed

3 år

Økonomi

SU

Bliv elev

2. STUDIERETNINGSFAG

Afsætning A

Innovation B

 

ET YDERLIGERE FAG, HVOR DU KAN VÆLGE MELLEM

International Økonomi A

Virksomhedsøkonomi A

Matematik A

2. fremmedsprog på A-niveau:
Tysk A, Spansk A, Fransk A

 

10 OBLIGATORISKE FAG

Dansk A

Engelsk A

2. fremmedsprog*: 
Tysk A, Spansk A, Fransk A
*Man skal ikke have faget, hvis man i forvejen har valgt det som A-fag

International Økonomi B

Virksomhedsøkonomi B

Historie B

Matematik B

Samfundsfag C

Informatik C

Erhvervsjura C

Studieområdet

ET ANTAL TILVALGSFAG,
HVOR DU KAN VÆLGE IMELLEM:

Matematik A (hvis du har valgt Matematik B)

Tysk A (hvis du har valgt Tysk B som 2. fremmedsprog)

Samfundsfag B

Informatik B

Erhvervsjura B

Psykologi C

Markedskommunikation C

Mediefag C

Idræt C 

Kulturforståelse C

Finansiering C

Gymnasievejleder

Jens-Peter Fage Madsen

jpfm@fhavnhs.dk

2710 0166

Gymnasievejleder

Rikke Wagner Jensen

rwag@fhavnhs.dk

2177 9187

Læsevejleder

Lene Porsborg

lpor@fhavnhs.dk