Indsatsområder
Handlingsplan - kvalitet - HG 2012
Handlingsplanen for kvalitetsudvikling dette år tager udgangspunkt i elevtrivselsundersøgelsen, 2011.
Undersøgelsen viser, at HG på Frederikshavn Handelsskole, er en af landets højst rangerede med topkarakterer i en række variable inden for undervisning og pædagogik, rengøring, vedligeholdelse, administration m.m. Ligeledes er HG meget højt rangeret på variable som fx:
- Jeg anbefaler uddannelsen til andre
- Skolen interesserer sig for, om jeg fuldfører uddannelsen
Der er således intet i handlingsplanen, der indikerer problemer inde nfor et eller flere områder. Derfor tager kvalitetshandlingsplanen afsæt i en analytisk tilgang på flere niveauer:
- Ledelsens analyse af kvalitetsarbejdet med henblik på at formulere konkrete tiltag til forbedringer. Igangsættes primo januar.
- Lærernes analyse af kvalitetsarbejdet med henblik på at formulere konkrete tiltag til forbedringer. Der nedsættes en særlig gruppe primo januar.
- Elevernes analyse af kvalitetsarbejdet med henblik på at formulere konkrete tiltag til forbedringer. Der nedsættes en særlig gruppe primo januar.
Analysen tager sit afsæt i to temaer:
- Skolen skal være bedre til at fastholde eleverne i uddannelsen
- Skolen skal fortsat udvikle det pædagogiske og faglige miljø