Information til forældre

Vi lægger vægt på et godt, åbent og konstruktivt skole-hjem samarbejde, så evt. problemer i relation til eleverne, kan blive løst bedst muligt. Derfor opfordrer vi forældre til at kontakte os, hvis I synes, der er problemer i relation til jeres børns skolegang - eller hvis I synes, der er noget på skolen, der ikke fungerer, som det bør. Vi har på denne side samlet en række praktiske oplysninger, I som forældre til en kommende elev på Frederikshavn Handelsskole har brug for. Vi understreger, at vi altid har dørene åbne, hvis I har lyst til at besøge skolen – alene eller sammen med jeres børn.

Egenbetaling

Langt de fleste bøger, der skal bruge i undervisningen, kan lånes gratis af skolen. Eleven skal dog selv købe ordbøger og lommeregner.

Konsultationer

Hvert år i november afholdes forældrekonsultationer, hvor den enkelte elev og hans/hendes forældre har mulighed for at møde faglærerne og bl.a. få en snak om elevens faglige standpunkt. Der arrangeres forældremøder for klasserne på HH1.

Aktiviteter ude af huset

I løbet af grundforløbet er der, som en del af undervisningen planlagt ekskursioner og studieture. Der kan være mindre udgifter i forbindelse med disse aktiviteter.