NT-studiekort

Skal du med bussen eller toget for at komme i skole?

Når du er elev på Frederikshavn Handelsskole kan du få rabat på den daglige transport til skolen - et uddannelseskort.

Du har dog kun ret til rabat på offentlig transport i de måneder, hvor der er undervisning, eksamen, prøver eller lignende på skolen. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke får rabat i juli. Hvis du modtager undervisning, har prøver, eksamen eller lignende i juli, har du naturligvis ret til rabat denne måned. Skolen indberetter til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, hvis du har ret til rabat i juli.

 

Nyhed!

NT indfører fra 1.august 2011 et Hypercard. Med et hypercard kan du som studerende komme rundt i dit takstområde for kun 300 kr. om måneden. Kortet gælder i skole- og ferieperioder og der er væsentlige rabatter at hente ved togrejser med DSB og Arriva. Se mere på www.hypercard.dk

Hvordan? Gå online

Du skal selv bestille uddannelseskortet på www.uddannelseskort.dk

Så meget kan du få

Du skal selv betale kr. 18,72 pr. dag - det er egenbetaling. Beløbet over egenbetaling er gratis. Du får nemlig 100 procent rabat på beløb over egenbetaling. Du får rabatten, når du køber uddannelseskortet. Vi gør opmærksom på, at du kun kan få rabat ved køb af periodekort - ikke ved køb af klippekort eller billetter.

Hvornår kan kortet bruges?

Uddannelseskortet kan bruges til skolekørsel og til al anden kørsel med NT´s busser og DSB i de zoner, kortet gælder (der er særlige regler for kort, der krydser Regionsgrænsen).